45x45x2.5mm Ligesidet stålvinkel
45x45x2.5mm ligesidet stålvinkel i S235JR–S355J2, ASTM A36 efter EN 10056-1 / ASTM A6, med en ubehandlet ståloverflade, der er egnet til videreforarbejdning eller maling. Nominel vægt 1,76 kg/m.
Minimumsordre
Mindst 5 t pr. dimension. Standardlængde 6 m; andre længder efter aftale. Vi bekræfter kvalitet, tolerancer og leveringstid i tilbuddet.
Tilføj til tilbudsforespørgsel
Vælg længde og antal for at tilføje til din tilbudskurv
Minimum ordre: 475 stk.
Minimumsordre: 5.000 kg pr. dimension
Anvendelser og brug
Typiske anvendelser: møbler, kabinetter, beslag og almindelig metalbearbejdning. Godstykkelse 2.5 mm: et godt forhold mellem styrke og vægt. Leveres ubehandlet, uden belægning, hvilket holder prisen nede, hvor udseendet er sekundært. Standardlængder: 6m.
Tekniske specifikationer
| Specifikation | Værdi |
|---|---|
| Dimensioner | 45mm × 45mm × 2.5mm |
| Vægt pr. meter | 1.758 kg/m |
| Vægt af en længde på 6 m | 10.5 kg |
| Materiale | Stål |
| Legering/kvalitet | S235JR, S275JR, S355JR, S355J2, ASTM A36, ASTM A572, ASTM A615, SAE 1010, SAE 1020, SAE 1030, SAE 1035, SAE 1040, SAE 1045, SAE 1060, ST 37-2, ST 44-2, ST 52-3, ST 60 |
| Standard | EN 10056-1 / ASTM A6 |
| Tilgængelige længder | 6m |
| Fuld lagerlængde | 6 m |
| Minimumsordre pr. dimension | 5 t |
Tværsnitsdata
Vejledende værdier beregnet ud fra nominelle mål; hjørne- og kantradier efter EN 10056-1, interpoleret for mellemstørrelser. Meter pr. ton ud fra katalogvægten.
| Egenskab | Værdi |
|---|---|
| Tværsnitsareal(A) | 2,27 cm² |
| Tyngdepunktsafstand(e) | 1,17 cm |
| Inertimoment(Ix = Iy) | 4,31 cm⁴ |
| Elastisk modstandsmoment(Wel) | 1,29 cm³ |
| Inertiradius(ix = iy) | 1,38 cm |
| Inertimoment(Iu) | 6,79 cm⁴ |
| Inertiradius(iu) | 1,73 cm |
| Inertimoment(Iv) | 1,83 cm⁴ |
| Inertiradius(iv) | 0,899 cm |
| Overfladeareal pr. meter(As) | 0,175 m²/m |
| Længde pr. ton | 569 m |
Kvaliteter og mekaniske egenskaber
Minimumsværdier for en dimensionsgivende tykkelse på 2.5 mm.
| Kvalitet | Min. flydespænding | Trækstyrke | Min. forlængelse A (%) | Slagsejhed (KV) |
|---|---|---|---|---|
| S235JREN 10025-2 | 235 MPa | 360–510 MPa | — | — |
| S275JREN 10025-2 | 275 MPa | 430–580 MPa | — | — |
| S355JREN 10025-2 | 355 MPa | 510–680 MPa | — | — |
| S355J2EN 10025-2 | 355 MPa | 510–680 MPa | — | — |
| ASTM A36 | 250 MPa (36 ksi) | 400–550 MPa (58–80 ksi) | — | — |
| ASTM A572 Gr. 50 | 345 MPa (50 ksi) | ≥ 450 MPa (≥ 65 ksi) | — | — |
SAE 1010–1060 og betegnelserne ST 37-2–ST 60 leveres efter kemisk sammensætning; de mekaniske egenskaber afhænger af leveringstilstanden og bekræftes pr. ordre. ASTM A615 er en armeringsstålstandard, efter aftale. Slagsejhedsværdier gælder fra 6 mm; for tynde tværsnit (EN under 3 mm, ASTM under 8 mm) gælder særlige regler for forlængelsen; den angives i certifikatet. ASTM A572-værdierne gælder Grade 50; angiv kvaliteten i forespørgslen.
Lignende dimensioner
Udforsk alternative dimensioner, der kan passe til dine behov
Tekniske guides
Konstruktionsstålkvaliteter: S235JR, S275JR, S355J2 og ASTM A36, A572 og A992 sammenlignet
Mindste flydespænding og trækstyrke, prøvningstemperaturer for slagsejhed og kulstofækvivalent for kvaliteterne S235JR, S275JR og S355J2 efter EN 10025-2, de gamle navne St37 og St52 og sammenligningen med ASTM A36, A572 Grade 50 og A992.
Læs guiden →Vægttabel for stålstænger: fladstål, rundstål, firkant, sekskant og ligebenet vinkeljern (kg/m)
Vægt pr. meter for fladstål, rundstål, firkant- og sekskantstål og ligebenet vinkeljern 18×18 til 120×120, med formlerne bag hver tabel og vægten af en 6 m stang.
Læs guiden →Vinkelstål: mål og vægt for ligesidede og ulige vinkler i stål, rustfrit stål og aluminium
Vægt pr. meter og tværsnitsareal for varmvalsede ligesidede stålvinkler efter EN 10056-1 fra 20 × 20 × 3 til 120 × 120 × 12, plus vinkler i rustfrit 304 og aluminium 6063, kg/m-formlen og hvordan vinkler betegnes.
Læs guiden →Vægtberegner til metal
Gratis vægtberegner til metal: kg/m og samlet vægt af rør, stænger, vinkler og plader i stål, rustfrit stål og aluminium. Formler og densiteter forklaret.
→